KAPSEJLADS 2011

Igen i år er alle sejladser afsluttet, inden dette kommer på tryk, så her kommer alle resultater i resuméform. Men næsten alle enkeltresultater er løbende udsendt pr e-mail, og de fleste af dem lykkedes det at få udregnet under  de hyggelige sammenkomster i havnehuset efter sejladserne - så deltagerne kunne behørigt tiljubles !

22 oktober - efter standernedtagning - blev resultaterne oplæst og helt summariske resultatskemaer omdelt under vor afslutningssammenkomst. Vore sponsorer har i år stillet ialt 7 præmier til rådighed. De blev ved sammenkomsten fordelt med 6 til de 6 bedste i onsdagsserien og 1 til nr 1 Lyø Rundt.

I år er sejladserne i sæsonens sidste del – efter forskellige ønsker – ændret fra at foregå midt på dagen om søndagen til at forlænge onsdagsrækken indtil 2 onsdage ind i oktober men sådan, at der tages hensyn til det svindende aftenlys ved at starte en time tidligere.

Hvorvidt dette i almindelighed betragtes som en succes, står herefter nok til diskussion. I hvert fald tyndede det meget ud i deltagelsen de sidste gange, og det blev også indimellem meget mørkt inden målgang.

Nye måltal fra DS

 Opgørelse af resultaterne er i år fornyet lidt, idet Dansk Sejlunion i forbindelse med revision af måltalssystemerne har justeret grundlaget for beregning af sømiletiderne og udvidet dem til at omfatte 3 forskellige vindhastigheds-områder samt afskaffet LYS, idet det nordiske samarbejde herom ikke længere fungerede tilfredsstillende, og skalaen blev vurderet som for grov.

I stedet er så – baseret på sømiletiderne – opstillet et nyt måltal, kaldet TCC, der virker efter samme princip som LYS, nemlig til at gange sejltiden med for at få præmietiden. Da denne talrække er kalibreret med et andet gennemsnit end LYS, kan man ikke drage direkte sammenligning.

TCC har overflødiggjort det sammensatte måltal, jeg for nogle år udviklede ved at kombinere sømiletider og LYS-tal, og som nogle fandt vanskeligt gennemskuelige

Nu er resultatprogrammets regneprocedurer ændret til alene at benytte officielle TCC-tal, så skeptisk snak om ”hjemmelavet” kan ophøre.

Venstre: LYS, stor spredning. Højre: TCC, lille spredning, viser den skete forbedring

”Tid-på-tid” eller ”Tid-på-distance” ?

I anledning af overgangen til TCC har en enkelt foreslået i stedet at benytte sømiletiden GPH (generel tid for cirkelformet bane, gennemsnitlig vindstyrke).

Begrundelsen for i stedet for TCC at benytte GPH (eller for den sags skyld andre handicaptal, der bygger på princippet "tid-på-distance" i stedet for "tid-på-tid") ses jævnligt.

Den er i sig selv heller ikke helt forkert: Al tid - også den tid, man ligger stille i et ”vindhul” - ganges op med TCC (tidligere med LYS).

D.v.s hurtigste båd med højest TCC får sin spildtid, da den ikke kom videre, øget med mere end den langsomme båd.

MEN: i pustene sker jo så det stik modsatte, så i sidste ende er det slet ikke så uretfærdigt endda.

Ved "Tid-på-distance" metoder (GPH m.v.) lægges til den virkelige sejltid et handicap, som afhænger af bådtypens beregnede max-fart i forhold til langsomste båds og den teoretiske banelængde. Sejlerens dygtighed har ingen indflydelse på denne del af resultattiden - jo hurtigere båden er, jo større fast tillæg og dermed jo mindre indflydelse på resultatet. Langsomste båd, som ikke får handicaptillæg, konkurrerer derimod på hele sin tid.

Derfor er forudsætningen for brug af "tid-på-distance", at der foretages opdeling i løb af både, hvis fartevner ikke adskiller sig ret meget. D.v.s. de får næsten ens handicaptillæg hver for sig i løbet, så fejl ikke betyder ret meget.

Den forudsætning har vi ikke mulighed hos FSM, da vi kun er få både og med temmeligt forskellige fartevner.

Hertil kommer, at DH-sømiletiderne i h.t. DS er fastsat svarende til den tid, der opnås, når der ”sejles optimalt i alle henseender”, d.v.s. den tid, elitesejleren kan nøjes med - så for gennemsnitssejleren bliver handicaptillæggene for små.